Det var blandt andet sprogbarrierer i kommunikationen mellem patienter og personale, der var årsag til, at Styrelsen for Patientsikkerhed i sidste uge forbød Slagelse Sygehus at modtage og behandle visse neurologiske patienter.
Det samme gjorde sig gældende, da Mave-Tarm Kirurgisk Afdeling på Nykøbing Falster Sygehus sidste år måtte lukke for akutte operationer.
På den baggrund foreslår Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, at reglerne for lægernes sprogkundskaber bør skærpes.
- Vi må fra statens side kunne stille nogle krav og lave et setup i forhold til sprogundervisning. Hvis det er en national styrelse, der sikrer, at de sproglige kompetencer er på plads, vil det være med til at tage presset fra de sygehuse, der mangler læger, siger han til Berlingske.
Regler bør gælde alle udenlandske læger
I dag er det kun læger, der hverken kommer fra EU eller de nordiske lande, der skal bestå en skriftlig og en mundtlig prøve i dansk, inden de bliver ansat.
Dansk Folkeparti bakker Socialdemokratiet op. De mener, at de nuværende regler bør gælde alle udenlandske læger.
- Jeg ser hjertens gerne, at der kommer en test af alle udenlandske læger. Men det kan ikke stå alene. Regionerne skal fortsat have ansvaret. Borgerne er bedre tjent med at vente lidt længere på det, de nu skal igennem, end at komme til en læge, som har stor sandsynlighed for at fejle, fordi han ikke kender sproget, siger formanden for sundhedsudvalget, Liselitt Blixt, til Berlingske.
Region Sjælland sprogtester allerede
I Region Sjælland er alle nyansatte læger blevet sprogtestet siden januar i år.
Derfor ærgrer regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) sig over, at lige netop sprogproblemerne var medvirkende til det påbud, Slagelse Sygehus’ neurologiske afdeling har fået.
- Vi har rigtigt mange udenlandske læger på vores sygehuse i Region Sjælland, ellers kunne vi ikke drive vores sygehuse. Derfor ærgrer det mig, at sprogproblemerne kom til at vægte så meget omkring Slagelse Sygehus. Der ligger i rapporten en tone om, at hvis man kommer fra Østeuropa, er der nok noget galt. Man er i gang med en stigmatisering, men lægerne på den pågældende afdeling har anerkendelse efter danske speciallægestandarder og har ikke modtaget bemærkninger eller klager over det faglige indhold, udtaler han i dagens Berlingske.
Også problemer med danske læger
Regionrådsformanden håber, at regionens skærpede fokus på lægernes danskkundskaber vil dæmme op for problemerne i fremtiden.
- Der er sproglige udfordringer, som vores patienter oplever. Og derfor har vi i år indført nye krav til sprogundervisning i forbindelse med ansættelse. Fra i år skal man bestå den samme sprogtest, som giver adgang til en videregående uddannelse, uanset hvor man kommer fra. Og før de bliver ansat, skal de have gennemført et seks måneders danskkursus. Vi har endnu ikke set resultaterne, men vi håber, at det vil løfte det, så vi får færre problemer med at forstå hinanden mellem læge og patient. Men man skal huske, at vi jo også får henvendelser fra patienter, som har svært ved at forstå danske læger, siger han.