Hospital træder den økonomiske bremse i bund

Sjællands Universitetshospital mangler 25 millioner kroner, som skal skaffes i løbet af de næste tre måneders tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For kort tid siden stod det klart, at Sjællands Universitetshospital mangler 25 millioner kroner, som skal skaffes i løbet af de næste tre måneders tid.

Midlet er en kraftig opbremsning på stort og småt.

quote Patienterne kommer ikke til at mærke det, vores stramme økonomiske kurs skal ikke gå ud over servicen for den enkelte

Henrik Villadsen, direktøren for Sjællands Universitetshospital

Der er indført ansættelsesstop fra 12. september, i hovedreglen må der ikke bruges vikarer, og de fastansatte må heller ikke dække huller i vagtplanen ved frivilligt ekstraarbejde. Læger, sygeplejersker og andre kan også kigge langt efter muligheden for at deltage i konferencer og kurser, og der må ikke købes nyt inventar.

Selv julefrokosten er sløjfet, skriver Dagbladet Køge.

- Dem, der sørger for, at hele huset kører rundt, bliver straffet mest, siger Susann Carlsen, sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant i Køge.

Sommeren over åndede alt økonomisk fred og ro. 

Spadestik Køge
Læs også
Regionsrådsformand tog første spadestik til nyt universitetshospital
Spadestik Køge
Læs også
Regionsrådsformand tog første spadestik til nyt universitetshospital

- I slutningen af august får vi så lige pludseligt at vide, at økonomien er helt hen i vejret, og de planlagte lønforhandlinger skal aflyses, siger Susann Carlsen.

Direktør: Patienterne kommer ikke til at mærke det

Henrik Villadsen, direktøren for Sjællands Universitetshospital forsikrer, at akutte og kræftsyge patienter fortsat skal behandles hurtigt og sikkert i Roskilde og Køge.

- Patienterne kommer ikke til at mærke det, vores stramme økonomiske kurs skal ikke gå ud over servicen for den enkelte, men der kan komme længere ventetid på elektive (planlagte, red.) operationer, siger Henrik Villadsen.

Han ærgrer sig meget over, at universitetshospitalet er nødt til at udsætte flere planlagte forskningsprojekter.

DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL

  • ​Sjællands Universitetshospital i Køge opføres som en udvidelse af det allerede eksisterende hospital, der bliver næsten tre gange så stort, i alt 185.000 kvadratmeter
  • Det aktuelle udbud omhandler 110.000 kvadratmeter senge- og behandlingsbygninger, der opføres i fire etaper og indeholder sengeafdelinger, akutafdeling, intensiv afdeling, ambulatorier, billeddiagnostik samt behandlingsfunktioner i form af stråleterapi og operationsafsnit
  • Antal senge: 827 enestuer, heraf 719 normalsenge, 70 akutsenge og 38 intensivpladser
  • Antal undersøgelsesrum: 158
  • Antal operationsstuer: 41

Kilde: Region Sjælland

Nyhedsoverblik