Sportsredaktør: Rikke Møller Pedersen er et oplagt medaljehåb

Den 27-årige verdensrekordindehaver fra Holbæk Svømmeklub er en af regionens største atleter til OL i Rio, lyder det fra ekspert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For de 10 kandidater OL-guldmedalje bliver det for alvor virkeligt, når verdens største sportsbegivenhed begynder fredag.

Over de næste uger skal lokale sportsfolk kæmpe om metallet i alt fra cykling, skydning, ronings, sejlsport og så videre.

Men på nuværende tidspunkt er der allerede ét sikkert medaljehåb, hvis man spørger den lokale sportsredaktør hos Nordvestnyt.

Rikke Møller Pedersen fra Holbæk Svømmeklub er nemlig verdensrekordindehaver på distancen 200 meter bryst, nyligt kåret europamester og i en liga for sig, lyder det.

- Jeg talte med hende i vinters om nogle tekniske detaljer, hun skulle forbedre for at nå toppen til OL, og de ting havde hun så snart på plads, sidst jeg talte med hende. Det var hun glad for og hun er efter min mening et oplagt medaljebud, siger sportsredaktør Christian Dahl.

Hvorvidt svømmeren ender med en første – eller tredjeplads er dog mere usikkert.

- Det kan godt være guld, men marginaler er jo så bittesmå, når de først er i gang. Men jeg vil blive skuffet, hvis Rikke Møller Pedersen ikke får en medalje, siger Christian Dahl.

Skeetskytte og en darkhorse
Andre OL-deltagere fra det nordvestsjællandske spår sportsredaktøren ikke ligeså store chancer. Skeetskytten Jesper Hansen fra Svebølle er ikke et oplagt håb, men andre faktorer kan blive betydningsfulde. 

- Han er i det felt, hvor det er dagsformen, der afgør, om han kommer i en finale. Og gør han først dét, er der ikke langt til medaljerne, lyder det fra sportsredaktøren.

De store forventninger til sejleren Jena Mail Hansen fra Holbæk, er der dog ikke.

- Jena er mere en darkhorse, siger Christian Dahl.

Rikke Møller Pedersen hopper i bassinet i Rio og kæmper om medaljer den 10 og 11. august.
 

 

 


Nyhedsoverblik