Regional roer i OL-finale

Morten Jørgensen fra Næstved Roklub kvalificerede sig sammen med resten af guldfireren til OL-finalen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Finalepladsen var aldrig i fare, da den danske letvægtsfirer blev nummer to i sin semifinale ved OL i roning i Rio.

Schweiz snuppede førstepladsen i semifinalen foran Danmark, men de tre bedste både blev finaleklar.

I den danske båd sad Jacob Barsøe, Jacob Søgaard, Kasper Winther Jørgensen og altså Morten Jørgensen fra Næstved Roklub, der efterfølgende ikke var tilfreds med præstationen.

- Jeg håber, at det var bunden af vores niveau, vi ramte. Vi skal gøre det bedre i finalen, ellers har vi ikke en chance, siger Morten Jørgensen.

Schweiz lagde bedst ud - dog skarpt forfulgt af danskerne, og de to både skilte sig ud, men de danske roere kunne ikke fange de formstærke schweizere, der før de sidste 500 meter havde et forspring på over to sekunder.

Letvægtsfireren, som også kaldes Guldfireren, tog bronzemedaljer i 2012 i London og har vundet medaljer ved hvert OL siden 1996. Det er i alt blevet til tre guldmedaljer og to bronzemedaljer siden OL i Atlanta i 1996.

Den danske båd skal ro finale fredag.

  /ritzau/


Nyhedsoverblik