Guldfireren videre i overbevisende stil

Vores første regionale atlet var lørdag eftermiddag i aktion ved OL - og det gik helt og aldeles fremragende.

Tema: Regionens OL-deltagere
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Morten Jørgensen fra Næstved vandt lørdag sammen med resten af Guldfireren indledende heat i roning ved OL i Rio i overbevisende stil.

De slog faktisk nummer 2 i heatet, Storbritannien, med en hel bådlængde. Det betyder, at Morten Jørgensen og de øvrige roere i Guldfireren er videre til semifinalen på tirsdag.

Udover Morten Jørgensen består Guldfireren af Jacob Barsøe, Jacob Søgaard og Kasper Winther Jørgensen.