Voldsvideoer fjernet

To voldsforherligende videoer af danske soldater på operationer i Afghanistan er nu blevet fjernet fra internetsiden YouTube.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To voldsforherligende videoer af danske soldater på operationer i Afghanistan er nu blevet fjernet fra internetsiden YouTube.

Videoerne har, efter at de blev offentliggjort i TV2 Øst, vakt forargelse for deres særlige sammenklipning af danske soldater i kamphandlinger og stilbilleder af militært udstyr akkompagneret af tung rockmusik. På en af videoerne hører man teksten "Your people - enemy, my peoples native enemy", mens man ser bagbundne afghanere sammenklippet med danske soldater, der affyrer morterer, maskingeværer og artilleri.

Det er brugerne selv, der har fjernet videoerne, fremgår det på YouTube. Det er sket, efter at SF har bedt forsvarsminister Søren Gade (V) forholde sig til det signal, videoerne sender, og redegøre for, hvad han vil gøre for at stoppe lignende videoer.


Nyhedsoverblik