Voldsom gårdbrand ved Næstved

Brandfolk kunne ikke redde tre længer, der udbrændte ved en voldsom brand i Fodby. Kun stuehuset blev reddet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Branden opstod ved ni-tiden søndag morgen. Brandfolk kæmpede med ilden, som er særlig svær at håndtere på grund af den kraftige vind.

Selvom brandvæsenet var tidligt ude på brandstedet, så var det på grund af den stærke vind ikke muligt at redde de tre længer på gården.

Stuehuset er reddet, ligesom beboernes ejendele.

Indsatsleder Fl. Nygaard-Jørgensen, Næstved Brand og Redning: - På grund af vinden udviklede branden sig voldsomt. Der var så meget røg, at vi på et tidspunkt ikke kunne se noget. Vi kunne bare høre, at det gnitrede og bragede omkring ørene på os.

Beredskabstyrelsen plus Vordingborg og Slagelse kommuner har hele dagen kørt til stedet med ekstra vand i tankvogne.

Ingen mennesker eller dyr omkom i branden, men en brandmand fra Beredskabsstyrelsen Sjælland måtte køres på sygehuset, da en gavl styrtede sammen tæt på ham. Heldigvis kom han ikke noget til og kunne hurtigt udskrives fra sygehuset. 


Nyhedsoverblik