- Det rusker godt i bilerne, siger Bo Clausen, Teknikchef på Storebælt til TV2 Øst.
Problemet i øjeblikket er, at vinden blæser på tværs af broen. Det giver risiko for, at høje og lette køretøjer kan vælte, hvis de prøver at køre over broen, som det er sket tidligere.
I første omgang lukkede Sund og Bælt for de lette og høje køretøjer indtil torsdag klokken 17.30. Men som dagen gik tog blæsten til og forbuddet måtte forlænges.
Foreløbig indtil fredag klokken 23, men Bo Clausen siger til TV2 Øst, at det kan blive forlænget til lørdag, da meget tyder på, at blæsten vil ruske godt i det igen i morgen.
[video:flv:080103_storeblt16_9.flv]