¨

Voldsmand igen bag tremmer

Efter voldssag nummer fire på under tre år er en 21-årig voldsmand fra Vordingborg sendt direkte til afsoning.

Han overfaldt i juli en taxachauffør, skriver Sjællandske.

Ni måneders ubetinget fængsel takserede retten det til, dels for det voldelige overfald på taxachaufføren ved Rådhuspubben i Vordingborg 24. juli, dels for deltagelse i et værtshusslagsmål på Færgegården i Vordingborg-bydelen Masnedsund få dage tidligere. Desuden havde den 21-årige lidt »i banken« fra en tidligere dom, skriver Sjællandske.

Overfaldet på taxachaufføren skete efter en fest på Rådhuspubben, hvorfra han sammen med en veninde forsøgte at køre bort i en hidkaldt taxa kort efter midnat.Chaufføren var imidlertid ikke parat til at køre med de to berusede personer, som han bad forlade sit køretøj.

Det resulterede i fem-seks knytnæveslag og spark til den 54-årige chauffør, som imidlertid svarede igen med så stor kraft, at voldsmanden med en betjent ved hånden - måtte en tur omkring skadestuen, skriver Sjællandske.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App