Voldsmand fængslet

Den 19-årige forklarede i retten, at han normalt tager nervemedicin, men at han ikke havde haft råd til medicinen, og derfor var aggressiv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dommeren i retten i Næstved valgte at varetægtsfængsle ham i foreløbig fire uger.

Han forklarede i retten, at den 58-årige bager havde råbt "flyt jer" og "horeunge", da han kørte forbi på sin cykel. Det havde gjort de to unge mænd så vrede, at de fulgte efter den 58-årige, og gennembankede ham.  

Den 19-årige havde en betinget dom fra tidligere for både vold og narkohandel. 

Det var offentliggørelsen af en overvågningsvideo, der førte politiet på sporet af ham.

-Da han så sig selv i fjernsynet, vidste han godt at jorden brændte under ham, fortæller vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi.

Samtidig fik politiet flere henvendelser om den 19-åriges identitet, og natten til lørdag tog politiet så ud og hentede ham.