Ville ryste politi af ved jernbanebomme

Fire unge ignorerede jernbanebomme, da de forsøgte at køre fra politiets hundepatrulje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I et forsøg på at ryste en forfølgende politibil af kørte fire unge mennesker i en stjålen vogn natten til onsdag igennem en jernbaneoverskæring ved Holbæk, selv om bommene var gået ned.

Efter 20 minutters biljagt lykkedes det dog hundepatruljen at få stoppet bilen, uden at der skete noget.

Bag rattet sad en 25-årig mand fra Hørve, som ikke havde kørekort, og som politiet skønner var beruset. Med i bilen havde han to piger på 13 og 17 år samt en 14-årig dreng, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Nyhedsoverblik