Ville ikke sende patruljevogn til Ringsted

En diskoteksejer i Ringsted måtte ringe to gange til politiet, før der blev sendt en vogn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til søndag blev en dørmand på Crazy Daisy i Ringsted slået i ansigtet, da han afviste en 27-årig mand i døren. Den 27-årige mand havde et tilhold, og måtte derfor ikke komme ind. Bagefter truede han folk på gaden uden for diskoteket. Det skriver Dagbladet.

Men da indehaveren ringede til politiet i Roskilde, der også dækker Ringsted, blev han først holdt hen med spørgsmål.

- Men så sagde hun: "Nu skal du lige slappe af, for de gider ikke køre til Ringsted, hvis han er gået igen". Jeg gentog , at jeg meget gerne ville have en patrulje, og så sagde hun: "Så er samtalen hermed slut". Og så lagde hun på, fortæller Crazy Daisys indehaver, Mads Erikstrup.

Derfor måtte Mads Erikstrup ringe op igen. Denne gang fik han fat i en anden betjent, og denne gang blev der sendt en patruljevogn til Ringsted.

Politiinspektør Jens Børsting afviser, at Ringsted skulle være nedprioriteret, men han beklager, at Mads Erikstrup måtte ringe to gange for at få hjælp.


Nyhedsoverblik