Vigende opbakning til strejke

I meningsmåling TV2 offentliggører i dag, afslører en lidt vigende opbakning til de strejkende. Det mærker vi slet ikke, siger de strejkende

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En meningsmåling TV2 har fået foretaget hos Megafon, afslører en lidt vigende opbakning till strejken, der nu har stået på i 14 dage.

I sidste uge viste målinger, at 80% af befolkningen havde sympati eller høj grad af sympati. I denne uge er det 67% af de adspurgte. Det betyder altså et lille fald i opbakningen til strejken.

-Det er ikke noget vi mærker. Vi har stor opbakning i lokalområdet, hvor jeg kommer fra, siger Dagplejer Betty Mols, vipperød til TV2 ØST.