¨

Vietnamesere dømt til udvisning for at dyrke skunk

Foto: TV ØST

3 vietnamesere er i retten i Næstved dømt for at have drevet skunkvæksthuse. De har fået ubetinget fængsel og udvisning af Danmark.

Retten i Næstved fandt fredag eftermiddag 3 vietnamesere skyldige i at drive flere skunkvæksthuse sammen på Sydsjælland. Det meddeler Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. 

De 3 mænd er henholdsvis 20, 31 og 34 år, og de var ifølge egne forklaringer på adresserne forud for anholdelserne. 

Den 20-årige blev anholdt på en ejendon i Sorø og fremtillet i grundlovsforhør tilbage i oktober 2013 ved retten i Næstved. Han erkendte at have passet nogle planter, men nægtede kendskab til, at det var skunk og dermed strafbart.

Han er dømt for at have drevet 3 skunkvæksthuse med et forventet udbytte på cirka 161 kg. skunk, skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelse. Den 20-årige har fået en dom på 2 års ubetinget fængsel og permanent udvisning af Danmark. 

De 2 andre mænd blev anholdt på på en ejendom i Slagelse. De nægtede også have haft kendskab til, at planterne, de passede, var skunkplanter.

Den 31-årige modtog fredag eftermiddag en dom på 10 måneders ubetinget fængsel og udvisning af landet i 6 år, mens den 34-årige fik 1 års ubetinget fængsel og også 6 års udvisning. 

Den 20-årige har fået en hårdere straf end de 2 andre, fordi retten tillagde det betydning, at han har haft en ledende rolle i styringen af skunkvæksthusene.   
 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App