Vi køber sommerhuse som aldrig før

Sommerhussalget går derud af. De fleste danskere har flere penge mellem hænderne, som bliver investeret i et sommerhus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sommerhuse hitter i øjeblikket, og i TV2 ØST's sendeområde blev der solgt næsten 500 af slagsen i første kvartal af 2019.

quote Der er en lav rente, hvilket gør, at man kan få et billigere lån.

Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker hos Nykredit

Det er en stigning på næsten 20 procent fra 2018, hvilket er det højeste niveau i løbet af det seneste årti.

- Der er en buket af forklaringer. Der er en høj beskæftigelse, fremgang på helårsboligmarkedet og større økonomisk frihed, siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker hos Nykredit, til TV2 ØST. 

Artiklen fortsætter efter grafen. 

Større lån til sommerhuse 

Generelt set er køberne alt fra børnefamilier til seniorer, men det er især den ældre del af befolkningen, der slår til. 

Det kan lade sig gøre, da de ofte har et større råderum efter en del år på arbejdsmarkedet. 

Priserne har også en betydning, da de ikke ligger ret højt i øjeblikket. 

- Priser ligger længere nede end tidligere. Der er en lav rente, hvilket gør, at man kan få et billigere lån. Det er ofte muligt for banken at låne op til 75 procent af sommerhusets værdi mod 60 procent tidligere, siger Mira Lie Nielsen fra Nykredit.