Verdensrekord i kunstig befrugtning

Hvert 25. barn i Danmark bliver i dag født efter kunstig befrugtning. Det gør Danmark til det land i verden, der foretager flest kunstige befrugtninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Charlotte Slott Nielsen fødte for fire måneder siden sin længe ventede datter.

- Det er jo det mest vidunderlige, der findes i verden. Vi forsøgte i tre år og at få hende i armene, det var så fantastisk, siger Charlotte Slott Nielsen, mens hun knuger sin datter i armene.

 Datteren Sofie er ét af de 5000 børn, der i år er belvet født ved kunstig befrugtning.

I det lægevidenskabelige lys har den kunstige befrugtning en ulempe. Det viser en undersøgelse af værnepligtiges sædkvalitet lavet af Tina Kold Jensen, Miljøprofessor ved Syddansk Universitet.

- De unge mænd har en betydeligt dårligere sædkvalitet, end vi havde forentet og dem, hvis mødre, der har fået behandling, har endnu dårligere sædkvalitet. Så der vil formentlig være mange, der kan få problemer med at få børn, når de engang beslutter sig for det, siger Tina Kold Jensen.

Det er uvist om drengene har arvet deres fars dårlige sædkvalitet eller om årsagen er deres mors behandling for at blive gravid.  

Charlotte har gjort sig mange overvejelser om de mén, et kunstigt befrugtet barn kan få.

- Hvis jeg havde fået at vide, at jeg med 100% sikkerhed fik et barn med frugtbarhedsprobelmer, så ved jeg ikke, om det kunne få mig til at lade være med at få et barn, men jeg er glad for, at jeg fik en pige, så det ikke var et problem , siger Charlotte Slott Nielsen.

I naturen er det med en zoologs ord "kaoset der hersker". Her overlever en race ikke, når den ikke kan reproducere sig selv. Derfor er kunstig befrugtning heller ikke særlig udbredt i zoologosk have.

- Det har ingen mening kun at bevare dyrene i en zoologisk have, hvis der ikke er plads til dem i naturen, giver det ikke mening, siger zoolog Peter Hase ved Københavns Zoo.

Alle argumenter for og imod kunstig befrugtning kan følges tilbage til de gamle filosoffer. Thomas Søbirk Petersen har udgivet flere filosofiske publikationer om nytten af kunstig befrugtning.

- Det nytteetikeren vil kunne overveje er, om det er rimeligt at bruge en masse ressourcer i den rige del af verden på at bringe børn til verden, når der i den resterendde del af verden er mange børn uden foorældre, siger Thomas Søbirk Petersen, filosof ved Roskilde Universitetscenter.

Charlotte og hendes mand har nøje overvejet nytten for dem, ved at få deres eget barn i forhold til at adoptere et barn fra den tredje verden - det havde de ikke lyst til.

Det vi ønskede brændende var et fælles barn og det ved jeg godt et adopteret også er, men for os skulle det være vores, siger Charlotte Slott Nielsen. 

Den filosofiske Nytteetiker mener desuden at ALLE - ikke kun ufrugtbare - bør gavne verdens ved at adoptere fra den tredje verden

Konsekvenserne og nytten af kunstig befrugtning vil mange sikkert altid have en mening om, men for Charlotte og hendes familie er det uden tvivl helt rigtigt at få deres ønske barn, Sofie.


Nyhedsoverblik