Venner chokerede

Venner til den mand, der i aftes satte ild til sig selv og sit hus, efter han havde overhældt sin kone med antændelig væske, står stærkt uforstående overfor hans tragiske handling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange fra Ubberup og omegn var i dag forbi resterne fra den eksplotionsagtige brand, der jævnede stort set hele beboelsen med jorden. Blandt de besøgende var også et par af den afdødes og hans kones venner. De havde svært ved at forstå tragedien

- Jeg kan slet ikke fatte, at han skulle kunne finde på sådan noget. Han må være kørt fuldstændig ned, siger Poul Stampe, der har kendt ægteparret gennem mange år.

Vennerne har ikke bemærket nogle signaler, der kunne indikere, at det var på vej til at gå så galt

- Vi vidste godt, at der havde været lidt problemer, men altså så meget, det havde vi aldrig på nogen måde drømt om, fortæller Poul Nielsen.

Han er dog lettet over, at konen ifølge politiet er sluppet uskadt fra tragedien

- Jeg er glad for, at hun er blevet reddet og håber så, at hun på en rimelig måde kan komme over det her. Det er uforklarligt, siger Poul Nielsen.

Politiet har afhørt konen, men har stadig ikke oplyst, hvad der kan være baggrunden for den 61-åriges voldsomme handling.


Nyhedsoverblik