Vender tilbage til drabsstedet

En far fra Slagelse vælger nu at flytte ind i den lejlighed, hvor sønnen for tre måneder siden blev dræbt. Der er simpelthen for mange gode minder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

D. 29. Maj, oplevede Søren Friis Pedersen sin søn blive brutalt myrdet i sin lejlighed i Slagelse. Og den sorg kæmper han stadig med.

- Jeg prøver at tænke på alle de positive ting i hverdagen, mine børnebørn blandt andet, siger Søren Friis Pedersen Søren Friis Pedersen har knap nok set skosålerne af drabsmændene. Alligevel er han blevet truet adskillige gange på gaden for ikke at vidne. Efter drabet har Søren Friis Pedersen boet et hemmeligt sted i Slagelse og politiet har tilbudt ham at få beskyttelse. Det har han dog har afvist. 

- Jeg vil ikke kunne overleve at komme væk fra resten af min familie, og det vil de heller ikke kunne, siger Søren Friis Pedersen.

Politiet har frarådet Søren Friis Pedersen at flytte tilbage - de mener han skal komme videre med sit liv. Alligevel har han nu valgt at flytte tilbage til det sted, hvor sønnen blev myrdet.

- Der er så mange gode minder, at de overskygger de dårlige, siger Søren Friis Pedersen. Og Søren Friis Pedersen har sin egen måde at komme sig på - Jeg lader som om, det er et andet sted, det er sket, siger Søren Friis Pedersen.


Nyhedsoverblik