Værtshuse i Slagelse vil have bølleregister

Ejerne af Slagelses værtshuse og diskoteker vil udelukke gæster, som begår vold og tager narko. Det skal ske med en slags register over de uønskede, men politiet vil ikke håndhæve det

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelses restauratører er så trætte af de få gæster, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, at de vil indføre karantæne og have de uønskede registreret med navn og foto. 

- Målet er selvfølgelig et trygt natteliv, men lige så meget at vise både bøllerne og omverdenen, at der altså er en konsekvens af ikke at opføre sig ordentligt, siger indehaveren af The Upper Hill i Slagelse, Jacob Vedel Søndergaard, til Sjællandske.

Politiet har dog ikke tænkt sig at medvirke i oprettelsen af et sådan register.  De hverken kan eller vil på vegne af restaurationerne føre lister over uønskede elementer i byens natteliv. Og lovgivningen forhindrer generelle karantæner, som gælder hele Slagelse centrum.

Vicepolitiinspektør Jan Schmidt, leder af lokalpolitiet i Slagelse, mener i stedet for, at restaurationerne kunne indføre medlemsskaber, så kun medlemmer kunne komme ind. Det ville gøre det meget nemt for byens restaurationer at holde uønskede ude, mener han.


Nyhedsoverblik