Værtshuse efterlyser mere narkopoliti

Værtshusejerne i Slagelse kæmper en sej kamp mod stofferne. De så gerne, at politiet blev mere synligt i nattelivet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Værtshusejere i Slagelse efterlyser mere politi i dagens udgave af Sjællandske. De er alle enige i, at der mangler fokus på at undgå stoffer i nattelivet fra politiet og politikernes side.

- Regeringen skal give flere midler til det her, siger værtshusejer, Klaus Skov, til Sjællandske.

Ikke ressourcer nok
Vicepolitiinspektør, Jan Schmidt, mener dog at værtshusene er dem der har nydt mest af politireformen, selvom han medgiver, at politiet stadig ikke er synligt nok i gaderne.

- Det er klart, at vi meget gerne ville være langt mere synlige i nattelivet, hvilket sikkert også ville hjælpe, hvis folk kunne se, at vi var til stede. Men det har vi simpelthen ikke ressourcer til, siger Jan Schmidt til Sjællandske.

Værtshusejere, dørmænd og politiet holder møde den 4. juni for at diskutere problematikken.


Nyhedsoverblik