Vaccinationstider bliver taget af borgere fra andre regioner

Mange af Region Sjællands vaccinationstider bliver booket af borgere fra andre regioner. Derfor ønsker regionen nu flere vacciner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De ansatte på Region Sjællands vaccinationscentre har nu givet over 100.000 borgere det første vaccinationsstik mod covid-19 - men det er langt fra alle vaccinerede borgere, der kommer fra regionen. 

Eksempelvis er hele 39,5 procent af de borgere, der indtil slutningen af februar er vaccineret i målgruppe 5 i Region Sjælland, fra en anden region, mens kun 6,4 procent fra målgruppe 5 er taget fra Region Sjælland for at blive vaccineret i en anden region.

Målgruppe 5 er udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.

quote Jeg er overrasket over, at tallene er så markante, som de er

Heino Knudsen (S), formand, Region Sjælland

- Når vi ser så store andele, så har vi brug for, at vi får tilsvarende højere leverance, så ingen borgere skal vente længere tid end andre steder, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S), der har gjort opmærksom på problemet både til Sundhedsstyrelsen og til Sundhedsministeriet.

- Vi kan sagtens håndtere at vaccinere mange, også fra andre regioner, men så er det helt afgørende for os, at vi også får flere vacciner. Vi forfølger det både på administrativt og politisk plan, og vi har mødt forståelse for, at det er noget, der skal kigges på. For vores borgere skal ikke vente længere end andre, siger Heino Knudsen.

Læs også
Region Sjælland åbner 11 nye vaccinationscentre til særligt sårbare
Læs også
Region Sjælland åbner 11 nye vaccinationscentre til særligt sårbare

Lighed for alle borgere

Når man som borger bliver inviteret til at booke vaccination, kan man booke en tid på alle vaccinationssteder i hele landet. Det er altså ikke et krav, at man skal bo i den region, hvor man bestiller tid. Det benytter en del borgere fra især Region Syddanmark og Region Hovedstaden sig af. Kommer man eksempelvis fra Nyborg, kan man vælge at bestille tid i Slagelse eller Næstved, eller kommer man eksempelvis fra København, kan man bestille tid i Holbæk eller Roskilde.

- Vi er i dialog om det både politisk og administrativt. Der skal være lighed for alle borgere, det kan jeg ikke understrege nok, så nu har vi meldt ind, at det skal korrigeres hurtigst muligt.

Tallene fremgår af Sundhedsstyrelsens statusrapport for vaccination mod covid-19 fra den 22. februar.

Også i gruppe 2, 3 og 4 er andelen af borgere fra andre regioner høj.

I gruppe 2 drejer det sig om 21,6 procent, i gruppe 3 er tallet 27,7 procent, og i gruppe 4 er tallet 25,4 procent. I gruppe 4, der dækker udvalgt personale, der har en kritisk funktion i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren, kan den høje andel skyldes, at de ansatte er blevet vaccineret på deres arbejdsplads, der ikke nødvendigvis ligger i samme region som deres bopæl.

Artiklen fortsætter under billedet.

vaccine-raekkefoelge
Læs også
Den store test:
Vaccinationscentre gør klar til kæmpe generalprøve
Læs også
Den store test:
Vaccinationscentre gør klar til kæmpe generalprøve

Kun få vandrer den anden vej

Vandringen mellem regionerne er ikke tilsvarende høj den anden vej. 

- I gruppe fem er tallet meget højt, så jo mere mobile borgerne bliver, des flere kommer andre steder fra. Det er ikke et problem, at nogen kører over regionsgrænsen, men så skal vi også have flere vacciner. Samtidig er der ikke noget, der taler for, at de her tal skulle have ændret sig siden den 22. februar. Tværtimod er gruppe 5, som vi vaccinerer nu, mere mobile, så det drejer sig om et betydeligt antal tusinde vacciner, der er givet til borgere fra andre regioner, siger Heino Knudsen.

quote Det er vigtigt, at alle får samme adgang til vaccination

Heino Knudsen (S), formand, Region Sjælland

De borgere, der i øjeblikket bliver vaccineret, er fra målgrupperne 2, 3, 4, 5 og 6, og de har altså vist sig overraskende mobile.

- Jeg er overrasket over, at tallene er så markante, som de er, og derfor er det også godt, at vi kan få en dialog om det. Vi har også borgere, der bliver vaccineret i andre regioner, og det giver fin mening, at man kan blive vaccineret, eksempelvis der hvor man arbejder, men det er vigtigt, at alle får samme adgang til vaccination, siger Heino Knudsen.

Vaccinedoserne fordeles til regionerne efter deres andel af den danske befolkning.


Nyhedsoverblik