Utilfredse tillidsrepræsentanter: - Der er flere restriktioner i en dagligvarebutik end i et fængsel

Fængsler og arresthuse er indtil videre gået fri af coronasmitte, men det er mere held end forstand, mener forbundets fire områdetillidsrepræsentanter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da samfundet blev lukket ned i marts, blev fængslerne det også delvist, men i juni blev der igen åbnet for besøg og udgang.

I september begyndte samfundet at lukke ned igen. Men det gjorde fængslerne ikke. 

quote Mine kollegaer står meget tæt på de indsatte og folk udefra, når vi skal visitere – for eksempel ved besøg og udgang

Henning Mørck, områdetillidsrepræsentant i Sjælland 

Spørger man forbundets områdetillids repræsentanter, mener de, der kan gøres meget mere for at holde smitten ude af fængslerne og spejle samfundets tiltag og restriktioner. Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse. 

Jyderup Fængsel
Læs også
Coronasmittet i Jyderup Fængsel – betjente mener, det er for farligt
Jyderup Fængsel
Læs også
Coronasmittet i Jyderup Fængsel – betjente mener, det er for farligt

Henning Mørck fra Område Sjælland efterlyser, at Kriminalforsorgen tog coronasmitten mere seriøst.

- Jeg synes, der bliver taget alt for let på tingene, siger han og kritiserer blandt andet omgangen med værnemidler.

- Vi får at vide fra områdekontoret, at vi har de værnemidler, vi har. Men dem, vi har, er ikke nødvendigvis sikkerhedsgodkendte. Mine kollegaer står meget tæt på de indsatte og folk udefra, når vi skal visitere – for eksempel ved besøg og udgang. Flere er bekymrede, fordi de måske har en mand med kol eller et barn, der er under behandling, siger områdetillidsrepræsentanten.

Mere held end forstand at det ikke er gået galt

Den sjællandske områdetillidsrepræsentant er generelt utilfreds med den måde, der bliver gået til coronasmitten på.

- Jeg synes, man bør genoverveje strategierne nu, hvor smittetrykket stiger igen. Vi har været heldige og dygtige, men det er mere held end forstand, at det ikke er gået galt, som vi har set det på efterskoler og på plejehjem, siger han.

Hans kollega fra Område Midt og Nord bakker op:

- Det er underligt at komme fra et fængsel til en dagligvareforretning og opleve, at der er flere restriktioner dér, siger områdetillidsrepræsentant, Brian Hedensted.

- Det er også underligt at opleve, at kontorpersonalet i direktoratet er sendt hjem, mens frontpersonalet i fængsler og arresthuse bare skal fortsætte, som de hele tiden har gjort.

quote Det er underligt, at kontorpersonalet i direktoratet er sendt hjem, mens frontpersonalet i fængsler og arresthuse bare skal fortsætte

Brian Hedensted. områdetillidsrepræsentant i Midt- og Nordjylland

Ekstra rengøring eksisterer ikke

I hovedstaden er områdetillidsrepræsentant Gert Jensen tilfreds med den hurtighed, der bliver reageret med, når der er optræk til noget på coronafronten, men rengøringen halter voldsomt i hans optik.

- Jeg synes, vi er på forkant, når der er ugler i mosen, og vi følger godt med i forhold til at opdatere vejledninger. Men når det gælder ekstra rengøring for at sænke smitterisiko, er det generelt langt fra at være en succes. Det findes faktisk ikke, siger han.

20170925-154702-l-1920x1081we.jpg
Læs også
Fængsler frygter corona - syge fanger bliver låst inde 
20170925-154702-l-1920x1081we.jpg
Læs også
Fængsler frygter corona - syge fanger bliver låst inde 

Fagbladet Fængselsfunktionæren har spurgt Kriminalforsorgen om, hvordan de forholder sig til de stigende smittetal:

- Vi følger hele tiden udviklingen tæt og er i dialog med relevante myndigheder i forhold til behovet for eventuel iværksættelse af tiltag, siger chef for Koncern Sikkerhed, Lars Rau Brysting.


Nyhedsoverblik