Uromagere bliver smidt på gaden

Flere boligforeninger vil sætte ballademagere og deres familier på gaden, andre overvejer det. Formand for landsforening: Fint, men det løser ikke problemerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Boligforeninger over det meste af landet vil nu gribe ind over for uromagerne bag den seneste tids brande og hærværk. Blandt andet i Kalundborg overvejer man, at smide familier ud. 

Nogle boligforeninger har allerede besluttet at sætte uromagere og deres familier på gaden, mens andre kraftigt overvejer at følge trop, skriver Morgenavisen Jyllands-Postens netavis.

Det betyder, at ballademagerne risikerer at blive smidt ud af deres lejligheder.

I København lyder meldingen fra boligforeningerne KAB og FSB, at beboere, som har været involveret i hærværk, om nødvendigt vil blive sat på gaden.

Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) overvejer samme fremgangsmåde. Det samme gør Kalundborg Almennyttige Boligselskab, som dog først og fremmest efterlyser en dialog om de omstændigheder, der har givet næring til uroen.

Formanden for Boligselskabernes Landsforening, Henning Kirk Christiansen, støtter den hårde linje.

- Men i sig selv løser det ikke problemerne at sætte ballademagerne på gaden, siger Kirk Christiansen, der også er direktør i Boligselskabet Højstrup i Odense.


Nyhedsoverblik