Uro hos de Konservative i Næstved

Uroen i partiet breder sig nu også til vores landsdel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Balladen i den konservative Folketingsgruppe breder sig nu til vælgerforeningen i Næstved. Her er partiets stærke gruppeformand Helge Adam Møller opstillet. Det skriver P4 Sjælland i dag.

Formanden for Helge Adam Møllers vælgerforening i Næstved, Phillip Green, mener at den måde, som partiet behandlede Pia Christmas Møller på, tvang hende til at gå:

- Hun havde mistet alt, hun havde ikke andet valg, siger Philip Green.

Han mener, at det var meget drastisk at fratage hende posten som politisk ordfører:

- I det mindste burde hun have haft nogle andre tunge poster. Hun har trods alt slidt for partiet i mange år, også i en periode som formand, siger vælgerforeningsformanden i Næstved.

Han mener, det var usmart at behandle Pia Christmas så hårdhændet, fordi det risikerer at få indflydelse på den borgerlige regerings liv.


Nyhedsoverblik