Unge skal væk fra værtshuse

Mindreårige skal sendes hjem senest kl. 23, foreslår politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når klokken slår 23, så skal de unge under 18 år ikke længere kunne opholde sig på barer eller diskoteker. Det er forslaget fra politiledelsen i Midt- og Vestsjællands Politikreds i et notat, som er til høring i alle kredsens 10 kommuner. Det fortæller Holbæk Amts Venstreblad. Notatet sigter på at harmonisere kriterierne for udstedelse af alkoholbevilling i kommunerne og de sammenlagte politikredse. Det har nemlig vist sig, at der er stor forskel på, hvor skrappe krav der er blevet stillet for at give tilladelse til alkoholbevilling. Forslaget betyder, at det kan blive en betingelse for at opnå alkoholbevilling, at unge under 18 år ikke må opholde sig på diskoteker og andre restaurationer efter klokken 23. 


Nyhedsoverblik