Ung mand dræbt af flugtbilist

En yngre mand blev natten til tirsdag fundet dræbt på Skovvejen i Regstrup ved Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved tre-tiden i nat gjorde politiet et makabert fundt på Skovvejen i Dramstrup ved Holbæk. En død mand lå midt på vejen, og 75 meter væk fra afdøde fandt politiet en 20-årig, sindsforvirret mand indsmurt i blod.

Magnus Andresen fra Holbæk Politi mener, at der er tale om flugtbilist, der kørte i vestlig retning mod Kalundborg og har ramt og dræbt den unge mand.

Den anden unge mand - 20 år gammel - har været i kontakt med den dræbte og har derfor fået en masse blod på sig.

Politiet havde svært ved at fastholde den sindsforvirrede 20-årige. Og politiet i Holbæk mener, at han var påvirket af narkotika.

Grundet den 20-åriges adfærd og udtalelser på stedet blev han afhørt tirsdag morgen. 

Politiet efterlyser vidner, der har befundet sig på landevejen omkring klokken 03 i nat. Der kan rettes henvendelse til politiet på 5943 1448.

Pårørende var tirsdag eftermiddag på vej til Retsmedicinsk Institut for at identificere den afdøde.


Nyhedsoverblik