Ung mand anholdt i sag om revolverskud

Politiet har nu anholdt en 18-årig mand efter, der i går aftes blev løsnet skud på et værtshus i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har anholdt en 18-årig mand i sagen om en skudepisode ved værtshuset Perron 2 på Sønderstationsvej i Slagelse. Sjællandske fortæller, at den unge mand blev genkendt af gæster på værtshuset. Manden kontaktede selv politiet, da det gik op for ham, at politiet havde talt med hans familie.

Det ser ud til at have været en strid mellem en gruppe unge og nogle af gæsterne på Perron 2, der kulminerede med skyderi sent onsdag aften. Fem unge smadrede inventar med køller og løsnede skud med en revolver.

Nu vil politiet undersøge, om der var skarpe skud. Ingen kom noget til ved episoden.
 


Nyhedsoverblik