Undgå havkolera

Koncentrationen af havkolera-bakterien er høj flere steder i regionen. Men sygdom kan undgås.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De fleste infektioner fra havkolera-bakterien stammer fra rifter og sår på benene. Så har du sådan nogle, skal du måske holde dig væk fra bølgerne en stund.

- Bakterien er ikke meget smitsom, men har man sår og rifter og et dårligt imunforsvar, kan man blive hundesyge af den, siger Ole Heltberg, speciallæge i mikrobiologi ved Næstved Sygehus.

Sidste år blev to rigtig syge af infektioner fra havkoleraen her i regionen. Denne sommer regner overlægen med, at mellem fem og ti skal til læge og måske indlægges. Går det helt galt kan infektionerne resultere i dødsfald. Sidste år døde en fritidsfisker fra Kastrup - og man kender til lignende dødsfald helt tilbage til 1984 i Danmark.

Havkoleraen trives bedst ved vandtemperatur over de 20 grader. Men bakterien elsker salt - og er der meget salt i vandet - kan man se høje koncentartioner allerede ved vand på 15 grader.

Se udsatte badestrande på: www.vibrio.badevandsudsigt.dk

 

 

 


Nyhedsoverblik