Ulovligt el-arbejde koster Næstved dyrt

Det er ulovligt el-arbejde udført på Næstveds hovedbibliotek, der koster kommunen en halv million kroner at få udbedret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er Næstved Kommune selv, der må til lommerne, for at få rettet op på det ulovlige el-arbejde. Arbejdet er blevet udført på Næstveds hovedbibliotek i 2004 og blev for nyligt opdaget, da Borgerservice skulle flytte ind på stedet.

El-installatøren, der står bag arbejdet, er sidenhen gået konkurs, og derfor er det nu kommunen, der står med regningen, der kommer til at være på omkring 500.000 kroner. Det skriver Sjællandske.

Til avisen fortæller borgmester, Carsten Rasmussen, at han er ærgerlig over den uventede udgift.


Nyhedsoverblik