Ulovlig kystsikring

Beboere ved en strand nord for Korsør har strøet hundreder af tons sten ud over stranden. Ingen vil tage ansvaret for den ulovlige kystsikring som myndighederne kræver stoppet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommerhusene på klinten ved Kongsmark ligger smukt men også faretruende tæt ved havet - og det har fået nogle af beboerne til at lægge hundreder af tons kæmpestore sten ud på stranden i et desperat forsøg på at stoppe havets erosion

Men DET må man ikke. De mange sten er nemlig lagt på den fredede strand uden tilladelse

- Vi er imod projektet, fordi vi ikke ved hvad denne private kystsikring vil kunne betyde for erosionen af de omliggende kyster, siger geolog Marianne Jakobsen fra Kystdirektoratet.

- Og så er anlægget også alt, alt for stort og det spærrer simpelthen for at offentligheden kan få adgang til stranden.

Trods mange henvendelser er det endnu ikke lykkedes Kystdirektoratet at finde de grundejere, der står bag stenlægningen

- Vi vil meget gerne i dialog med dem og få dem til at reducere projektet, siger Marianne Jakobsen, der ikke kan udelukke at de, der står bag stenudlægningen, kan få en kæmperegning for rensning af stranden.


Nyhedsoverblik