Uheld slukker lyskryds

Et trafikuheld i Næstved er torsdag eftermiddag årsagen til, at et lyskryds er gået i stykker. Ingen personer er kommet noget alvorligt til, siger politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lyskrydset Åderupvej/Vestre Ringvej I Næstved er torsdag eftermiddag ramt af et trafikuheld. Klokken 16.03 fik politiet en melding om uheldet, hvor 2 personbiler er stødt sammen. Det betyder, at lyskrydset er blevet ødelagt.

- Der er en tekniker på vej til stedet, men trafikken er begyndt at hobe sig op derude, lyder det fra vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der kom en ambulance til stedet umiddelbart efter sammenstødet, men ifølge vagtchefen skulle ingen personer være kommet noget alvorligt til. Det er endnu uvist, hvad der er årsagen til, at de 2 biler kørte sammen.


Nyhedsoverblik