Udvider rådhuset for 76 millioner

Byrådet i Næstved vil bruge 76 millioner kroner på at udvide kommunens administrationsbygning. Pengene skal hentes ind via salg af andre bygninger og en mere effektiv drift. Det skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Medarbejderne i Næstved Kommunes administration får snart mere plads at boltre sig på. Et stort flertal i byrådet stemte mandag aften for at udvide rådhuset for 76 millioner kroner.

De fleste af millionerne hentes ind ved at sælge de forhenværende rådhuse i Fensmark, Mogenstrup og Glumsø, der i dag står tomme. Også teknisk forvaltnings bygninger skal sælges og forvaltningen flyttes til lokaler på det udvidede rådhus. I alt letter projektet dermed kommunens anlægsbudget for cirka 18 millioner kroner.

Udvidelsen af rådhuset er nødvendig, hvis administrationen skal effektiviseres, sagde borgmester Henning Jensen (S) ifølge Sjællandske på gårsdagens byrådsmøde. Frem til 2009 har Næstved budgetteret med 12 procents besvarelse på administrationen.

- Det er vigtigt, at administrationen samles. Medarbejderne skal ikke spilde deres arbejdstid på landevejene. Andre kommuner døjer med en spredt administration. Vi skal være glade for, at vi kan samle vores administration. Det er en god og langsigtet beslutning. Og der er ikke tale om luksusbyggeri, fastslog han.

Kun Venstres byrådsgruppe stemte imod rådhusbyggeriet. Byrådsmedlem Søren Revsbæk påpegede, at kommunen kan bygge to daginstitutioner for de penge, projektet vil koste kommunen.


Nyhedsoverblik