Tyve taget med fingrene i byggematerialerne

Politiet anholdt natten til i dag 2 tyve, der var i fuld gang med at stjæle materialer fra en byggeplads i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2 tyve blev natten til i dag torsdag i bogstaveligste forstand taget med fingrene i byggematerialerne.

Klokken 0.36 fik politiet en anmeldelse om, at uvedkommende luskede omkring på byggepladsen ved Slagelse Sygehus på Fælledvej i Slagelse.

I gang med at stjæle

Politiet kørte til stedet, og klokken 0.59 havde betjentene lokaliseret 2 mænd, der var ved at stjæle forskellige byggematerialer.

Der var tale om en 48-årig mand fra Gørlev og en 35-årig mand fra Roskilde, og de blev begge anholdt og sigtet for tyveri fra byggepladsen. De 2 mænd blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de skal afhøres nærmere.


Nyhedsoverblik