Tyve stjal 150 juletræer

Ualmindeligt frækt tyveri af juletræer på Møn, hvor fem til seks mænd, formentlig fra Polen, fældede 150 juletræer med håndsave.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Baron Niels-Henrik Rosenkrantz var en meget ærgerlig - og samtidigt en smule imponeret - mand, da han opdagede, at der var forsvundet 150 juletræer i løbet af lørdag eftermiddag. Det skriver Sjællandske.

 

 

- De har fældet de mange træer med en håndsav, hvilket er genialt, for så har de ikke lavet nogen larm, fortæller han; med  et lille smil - selvom han selvfølgelig er meget ærgerlig over at have mistet omsætning for mellem 15.000 og 20.000 kroner.

- Det var ret professionelt udført. De har klippet hul i et hegn, og derefter har de fældet, nettet og lastet de mange juletræer. Og det har kun taget dem fem til seks timer at fælde de mange træer, fortæller han til avisen.

- Men det har krævet nogle kræfter, forklarer baron Rosenkrantz, og fortæller efterfølgende, at han fandt to kartoner øl - af dem man kan købe blandt andet på Polens- og Tysklands-færgerne - der, hvor juletræerne blev pakket. Så tørstige blev tyvene i alt fald ikke...

 


Nyhedsoverblik