¨

Tyve stak af til fods

Foto: TV ØST

Et indbrud i Matas i Stege endte natten til søndag med, at tyve på flugt fra politiet kørte galt i deres bil og måtte fortsætte flugten til fods.

Det var vidner, der satte politiet på sporet af en sort Audi, der med slukkede lygter kørte væk fra Matas i Stege efter et indbrud natten til søndag.

Klokken 03.34 gik tyverialarmen, da en rude blev knust i butikken. Kort efter stak tyvene af med parfume, men vidner nåede at skrive registreringsnummeret på bilen ned. Lidt senere fik en patruljevog kontakt med bilen på motorvejen, hvor tyvene var på vej mod København.

Den sorte Audi drejede af ved afkørslen i Lellinge, hvor chaufføren mistede herredømmet. Patruljevognen, der ankom kort efter, nåede at se flere tyve stikke af til fods. Alle tyvekosterne fra indbruddet lå stadig i bilen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App