Tyve går efter metal

Natten til lørdag blev der stjålet kobberkabel hos SEAS-NVE i Idestrup. Det fortæller Lolland-Falsters Folketidende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tyve går målrettet efter de eftertragtede og værdifulde kobberkabler i øjeblikket.

Senest slog tyvene til hos SEAS-NVE i Fruegade i Idestrup, hvor elektricitetsselskabets materialeplads blev opbrudt natten til lørdag.

Man kan se, at der er stjålet kobbertråd, men mængden kan først opgøres når de ansatte møder mandag.