Tyv knuste en rude og stjal jakker

I Vordingborg knuste en tyv en rude og stjal flere dyre jakker i Sportigan i Algade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En tyv frøs tilsyneladende torsdag nat. Omkring klokken 00.30 smadrede han en butiksrude i Sportigan i Vordingborg og vækkede flere beboer i området.

Tyven fyldte favnen med jakker af mærket North Face og skibukser og løb herefter mod Kirketorvet, hvor han tilsyneladende tabte noget af byttet.

Vidner beskriver tyven som mand, ca. 20-25 år, omkring 180 cm høj, udenlandsk udseende med mørk hud, almindelig af bygning, kort mørkt hår, iført sort dynejakke og blå cowboybukser.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der kan have oplysninger til sagen. Ring på 114.