¨

Tyre er fanget igen

Foto: TV ØST

2 tyre, der onsdag stak af fra et landbrug ved Holløse ved Næstved, er torsdag formiddag fanget igen. Først var der dog en lille magtkamp mellem tyr og ejer.

Både landmand og folk, der færdes i området omkring Øllerupvej i Holløse mellem Næstved og Fuglebjerg, kan ånde lettet op igen. Torsdag blev 2 undslupne tyre fanget, efter at have været på flugt siden onsdag aften.

Her brød de ud af folden - angiveligt fordi de var oppe at slås om en kvie.

- Jeg ved ikke, hvad det ellers skulle være. De var fuldstændigt hjernedøde. Normalt plejer jeg at kunne kalde dyrene til mig med foderspanden, men de var slet ikke til at komme i kontakt med, fortæller 71-årige Erling Nielsen, der ejer tyrene.

Ville angibe landmanden

Det var en journalist fra Ekstra Bladet, som pludselig fik øje på tyrene i en skov i nærheden af landejendommen. Erling Nielsen tog ud med sin traktor, som de kender lyden af, og noget foder. Samtidig havde han lukket de andre køer ud, så de med deres brøl kunne trække tyrene til, og det bed den ene da også hurtigt på, mens den anden ikke havde tænkt sig sådan bare at følge med.

- Den var lidt sur på mig og ville hellere gå på mig end gå hjem, så jeg måtte holde mig lidt på afstand, lyder det fra landmanden, som trods tyrens størrelse og angrebslyst tog situationen med ro.

- Jeg har jo været i slagter i mange år og prøvet lidt af hvert, så jeg ved, hvor jeg skal stille mig for ikke at komme til skade, siger Erling Nielsen.

Hvem vandt?

Det lykkedes dog også at lokke den sidste tyr med, og de er begge tilbage på gården.

Den ene halter efter kampen, og nu gælder det om at finde ud af, hvem af dem der vandt duellen, for tabere nskal rykkes til en anden fold, så der ikke igen opstår en lignende situation.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App