Tvunget til tvangsauktion

De dyre varmepriser i Ørslev og Terslev har sendt flere borgere på vej mod tvangsauktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Familien Westhausen skal lige som mange andre til at betale dobbelt så meget i varmeregning. Ovenpå en stigende husleje, har det slået deres økonomi helt i stykker. Hvis ikke deres hus bliver solgt, ender det på tvangsauktion

 - Vi skulle blive gamle hernede og gå og hygge os med vores lille have, men sådan bliver det ikke. Nu har vi ikke engang råd til at gå i svømmehallen med Viktor, siger Mette Westhausen.

Borgerne i Terslev og Ørslev skal til at betale 8-10-15 tusinde kroner om året mere i varme. Grunden er at Kraftvarmeværket i Terslev har en stor gæld, som E.ON vil have betalt af på tre år.

Det er en mulighed at framelde sig E.ON's varme, men på grund af forsyningsloven er borgerne bundet til energiselskabet frem til år 2011.

For de borgere der melder sig ud, kan det ifølge Sammensluttede Danske Energiforbrugere bedst betale sig at investere i et pillefyr eller en varmepumpe. Det vil koste 50-70.000 i startudgift.

 - De fleste huse vil kunne spare pengene ind igen på to til tre år, hvis de kommer fri af en dyr fjernvarme. For varmen fra de to er fire gange billigere, siger Mogens Bülow fra Sammensluttede Danske Energiforbrugere.

Familien Westhausen håber på at få solgt deres hus, inden inden de må gå på tvangsauktion, men med mange andre huse til salg på vejen, er de ikke optimistiske.

 - Der er jo ikke nogen, der vil købe et hus med sådan nogle dyre varmepriser, siger Mette Westhausen.

De 50 hustande på Tøpkildevej blev i sin tid tvangstilsluttet Ørslev-Terslev Kraftvarmeværk, og det er stadig uklart om de overhovedet får mulighed for at skifte varmeforsyning.

 

 

 


Nyhedsoverblik