Tvangsfiksering stærkt reduceret i Vordingborg

Bedre dialog mellem behandlere og patienter har givet resultater på den psykiatriske afdeling N1 i Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Tvangsfikseringer påvirker en patient i negativ grad og gør dem enormt bange og frustrerede.

Det fortæller Lasse Bisbjerg, der er afdelingsleder på den psykiatriske afdeling N1 på Oringe i Vordingborg.

Tvangsfiksering er det formelle ord for, at en patient bliver spændt fast til en seng med bælte om livet og eventuelt om benet.

På afdeling N1 har de nu gjort en indsats for at minimere antallet af fikseringerne.

Kodeordet er samtale.

- Når patienterne bliver indlagt, så bliver der foretaget en samtale med patienterne, hvor vi sammen med patienten udfylder et skema. Vi spørger til, hvad de ved om sig selv, som kan hjælpe os i behandlingen af dem, forklarer Lasse Bisbjerg.

Det kan for eksempel være, at en patient får det bedre af at være alene, gå en lang tur eller andre mindre drastiske metoder.

Den viden kan personalet så bruge i behandlingen af patienterne - før det kommer så vidt, at der kun er tvangsfiksering tilbage.

Projektet har resulteret i, at afdelingen på Oringe har reduceret antallet af fikseringer fra 95 til 31 om året.

Og det glæder ikke kun personalet.

- Vi er meget glade for det. Det er positivt. Det er det, vi har ønsket de sidste mange år, siger Mogens Nielsen, formand for SIND i Storstrøms kreds.

 


Nyhedsoverblik