Trygfonden uddeler 3,2 millioner til tryghed på Sjælland - livreddere i Sakskøbing jubler

TrygFondens regionale råd i Region Sjælland uddeler over 3,2 millioner til nye projekter i regionen. Lolland Falster Livredderklub får 20.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

TrygFondens regionale råd i Region Sjælland har uddelt over 3,2 millioner kroner til nye projekter i regionen.

Helt præcist er der tale om 3.288.657 kroner til projekter, der skal fremme sikkerheden, sundheden og trivslen i regionen.

Lolland Falster Livredderklub er en af dem, som har modtaget en donation fra Trygfonden. De får 20.000 kroner, som skal gå til mere og bedre udstyr.

- I sommerhalvåret træner vi udenfor, og der har alle børn sådan nogle neonfarvede t-shirts på og nogle hætter, der ligner en badehætte, bortset fra at det er én, der bliver strammet til under halsen, fortæller formand Anja Kobbernagel.

- Vi skulle have nogle nye, for dem vi havde var ikke selvlysende mere. Så det er sådan nogle, vi har søgt penge til. Dem vi har nu er faktisk grønne, og så har vi fundet ud af, at det man bedst kan se under vandet, det er pink, så vi skifter formentlig farve til pink.

Klubben har cirka 100 medlemmer, og så er der 30 voksne, så de skal bruge 300 stk i det hele, så de har lidt forskellige størrelser.

Formand: - Nu behøver jeg ikke at sy hætter i hånden

Ifølge formanden for livredderklubben skulle de alligevel ud og investere i t-shirts og hætter, men donationen gør nu, at de købe et større sortiment.

- Det er noget, vi selv har bestemt, at vi skal have. Vi vil aldrig gå på kompromis med sikkerheden, så det var noget, vi havde købt alligevel. Det, som det gør er, at vi kan købe mange flere. Nu kan vi tillade os at bestille nogle hjem, så vi har. På den lange bane bliver det meget billigere, siger Anja Kobbernagel.

Læs også
Livreddere må ikke give mund-til-mund: - Det går ud over chancerne for overlevelse
Læs også
Livreddere må ikke give mund-til-mund: - Det går ud over chancerne for overlevelse

Også er der en anden grund til, at netop hun er særlig glad for den økonomiske håndsrækning:

- Det gør, at vi kan skifte farve til pink, og det er rigtig godt. Og så kan vi få nogle flere hætter. Lige nu sidder jeg faktisk sammen med en anden og syer alle de hætter. Men nu kan vi måske få nogle andre, så jeg ikke behøver at sidde og lave dem alle.

Herunder kan du se hele listen over projekter i Region Sjælland, der har fået donationer fra Trygfonden:

Projekter i Region Sjælland, der har fået støtte:

122.575 kr. til bedre sikkerhed på Sjælland

TrygFonden arbejder for at forebygge ulykker tæt på danskernes hverdag. Fokus er på ulykker på, i og ved vand, i trafikken og i forhold til brand. For at øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes, har følgende ansøgere modtaget støtte til redningsveste og andet udstyr, som skal højne sikkerheden til søs:

Næstved Sejlklubs Jolleafdeling, 6.000 kr.
Nysted Kajak- og Roklub, 8.500 kr
FamilieNetværket i Næstved, 11.000 kr.

  • Holbæk Roklub, 11.000 kr.
  • Køge Sejlklub, 13.500 kr.
  • Havnsø Havnebad, 18.000 kr.
  • UngHolbæk Fritid & Forebyggelse, 19.000 kr.
  • Lolland Falster Livredderklub, 20.000 kr.

Derudover har følgende ansøgere fået midler til indkøb af bl.a. cykelhjelme:

  • Maribo Skole, 6.500 kr.
  • Cykelklubben Mud'n'Race i Hvalsø, 9.075 kr.


946.324 kr. til øget sundhed i regionen

Inden for området sundhed arbejder TrygFonden for, at flere skal leve et længere liv præget af så få fysiske og psykiske gener som muligt. I Region Sjælland har følgende ansøgere fået tildelt midler til projekter, der skal øge sundheden for udvalgte grupper i regionen.

  • Nykøbing Skole i Odsherred, "Lånecykler", 30.734 kr.
  • Epilepsiforeningen Kreds Midtvestsjælland, "Juletur", 60.000 kr.
  • Arresø Plejecenter i Ølsted, "Rickshaw cykler", 80.000 kr.
  • Botilbudet Parkvej i Guldborgsund, "Et aktivt liv – trods alle odds", 79.500 kr.
  • Børneliv på Sjælland, "Børnelivs børneworkshops, 500.000 kr.

Endvidere har følgende fået tildelt midler til førstehjælpskurser eller -udstyr:

  • headspace Slagelse, 692 kr.
  • Grundejerforeningen Humlehaven i Kalundborg, 7.493 kr.
  • Falster Golfklub, 7.500 kr.
  • Kalundborg Golfklub, 7.500 kr.
  • Karlslunde Strandkirke, 7.500 kr.
  • Kramnitze Grundejerforening i Holeby, 7.500 kr.
  • Kirstens Private Pasningsordning i Sorø, 8.500 kr.
  • Cykelklubben Mud'n'Race i Hvalsø, 9.200 kr.
  • Orienteringsklubben Roskilde, 15.000 kr.
  • Næstved Motor Klub Nisseringen, 18.796 kr.
  • Guldborgsund Kommune, 22.600 kr.
  • Bofællesskabet Tunet i Roskilde, 24.989 kr.
  • KFUM-Spejderne i Herlufmagle, 58.820 kr.


2.219.758 kr. skal styrke trivslen

Med trivsel som omdrejningspunkt ønsker TrygFonden at hjælpe flere til at realisere deres potentialer og give alle en plads i et positivt fællesskab. Følgende ansøgere har derfor fået tildelt midler til nye projekter, der skal skabe bedre trivsel blandt udvalgte grupper i Region Sjælland:

  • Red Barnet i Ringsted, "Jorden rundt – på 4 dage", 29.900 kr.
  • Lindholm Dagskole i Slagelse, "E-sport", 78.000 kr.
  • Bostedet Siriusparken i Nykøbing Sj, "Duocykler", 80.000 kr.
  • Aktivitetscenter Lindehaven i Guldborgsund, "Sundby Cykler Sammen", 81.300 kr.
  • Fonden GRO Kvindekrisecenter i Næstved, "Sociale fællesskaber GRO", 150.000 kr.
  • Ungdommens Røde Kors og Center Avnstrup, "En bro til fremtiden", 468.344 kr.
  • Idræts- & Fritidssekretariatet i Greve, "Træd ind i fællesskabet", 637.214 kr.
  • Boligselskabet Sjælland i Roskilde, "Mere tryghed i almene boliger", 695.000 kr.

Nyhedsoverblik