Truet med baseballbat

En gruppe unge med et baseballbat truede i aftes mand fra Haslev til at udlevere sin mobiltelefon.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge vagthavende ved Køge Politi var det 2-3 unge, der i aftes passede manden op, truede ham med et bat, og tildelte ham slag i ansigtet. Det voldsomme optrin foregik på gågaden i Haslev.

Efterfølgende søgte den forkomne mand tilflugt på et værtshus i nærheden. Herfra kontaktede han politiet og med ordensmagten i røret, fik han øje på den ene af overfaldsmændene udenfor vinduet. Han kunne derfor kort tid efter anholdes af politiet.

Den 18-årige mand bliver afhørt i dag, og politiet regner i den forbindelse med at finde frem til de to andre medskyldige.


Nyhedsoverblik