Truede med attrappistol på plejehjem

En 41-årig mand blev så vred over, at han ikke kunne få sin medicin på et plejehjem i Nørre Alslev, at han truede personalet med en attrappistol.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et plejehjem i Nørre Alslev fik mandag eftermiddag besøg af en 41-årig mand, der skulle hente sin medicin.

Men da manden ikke kom på det aftalte tidspunkt, så bad personalet ham om at komme igen senere.

Det gjorde manden så vred, at han slog sin jakke til side, og viste en pistol. Personalet følte sig så truet, at de alligevel udleverede medicinen.

Politiet opsøgte manden på sin bopæl, og her viste det sig pistolen var en attrap. Den 41-årige blev anholdt uden dramatik.


Nyhedsoverblik