Tre reddet fra kæntrede kajakker

En ellers hyggelig sejltur ud for Gedesby Strand var tirsdag aften tæt på at få fatale konsekvenser for to 16-årige dreng og den enes far.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Faren, en 46 årig mand,  var alene i den ene kajak, som pludselig kæntrede i den kraftige blæst og bølgegang ud for kysten.

Det lykkedes for ham selv at svømme i land. Men da de to drenge, der sad sammen i den anden kajak, ville bjærge farens kæntrede kajak, væltede de også i vandet.

Heldigvis så nogen inde på land ulykken og fik hurtigt slået alarm til redningsstationen i Gedser, Falck og Søværnets Operative Kommando, og både ambulancer, redningbåde og en helikopter blev sendt afsted.

Det lykkedes også for en af drengene at svømme i land, og kort efter var redningsbåden fra Gedser fremme og kunne bjærge den anden dreng.

- De er noget nedkølede og en af den har indtaget en del vand. Men efter omstændighederne har de det alle tre godt., oplyser indsatsleder Jens Rasmussen fra Falck.

De tre kajakroerne bar alle redningsveste.


Nyhedsoverblik