Tre-årig cyklede hjemmefra

En tre-årig dreng fra Slagelse tog onsdag aften alene afsted hjemmefra. Familien fandt drengen ved en nærliggende McDonalds.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om det var sult eller eventyrlyst, der fik en tre-årig dreng til onsdag at stikke af hjemmefra vides ikke.

Men omkring klokken 18 onsdag opdagede den tre-åriges forældre i Slagelse, at drengen var væk. De fik hurtigt kontaktet politiet, og fik også selv sat et eftersøgningshold bestående af familie og venner igang.

Og det varede ikke længe før det lykkedes for familien, at finde drengen.

Han var simpelthen kørt afsted på sin lille blå cykel til den nærliggende McDonalds, hvor han blev fundet.


Nyhedsoverblik