Transportminister: Jeg er en glad mand

I 2020 vil nye ellokomotiver udfase de nuværende IC2- og IC4-tog, eftersom DSB vil investere i 26 nye tog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Sjælland kan pendlerne formentlig se frem til færre forsinkelser, når de rejser med toget.

For nu vil DSB investere i 26 nye ellokomotiver, der skal erstatte de nuværende IC2- og IC4-tog. En løsning som Transport- og Bygningsminister, Hans Christian Schmidt, er yderst tilfreds med. 

- Jeg er en glad mand i dag. Det er et gammelt ønske, jeg har haft, siger Hans Christian Schmidt (V).

Udover at gavne miljøet, håber man også på, at de nye tog vil mindske de mange forsinkelser, der er med de nuværende diesellokomotiver.

Region Sjælland har størst behov 

Ifølge ministeren skal de nye tog primært sættes ind i regionaltrafikken på Sjælland, hvor behovet har været størst.

- Det har taget sin tid som sjællandsk pendler. Det har selvfølgelig taget tid, men det er lykkedes. Det er jeg meget glad og stolt over, for nu kan vi få det her i udbud, og vi kan få bestilt togene. Så nu kan vi også se lyset for enden af tunellen, siger ministeren.

De nye ellokomotiver vil komme i drift i begyndelsen af 2020.


Nyhedsoverblik