Trainsurfere afsløret

To mænd fra Kalundborg blev natten til fredag afsløret som såkaldte trainsurfere på stationen i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands Politi oplyser, at mændene var på vej op på taget af toget, da de omkring midnat blev opdaget af en politimand på vej hjem fra arbejde.

Han fik hjælp af seks DSB-ansatte til at fastholde de to, der endte med at blive sigtet for overtrædelse af jernbaneloven.

Det dødsforagtende fænomen kostede i maj en 22-årig mand livet, da han ramte mod en viadukt syd for Ringkøbing.


Nyhedsoverblik