¨

Trafikuheld på motorvej gav lange køer i morgentrafikken

Foto: TV ØST

Et sammenstød, der involverede 3 biler, udløste mandag morgen store problemer i myldretidstrafikken på Holbækmotorvejen.

3 biler, der kørte op i hinanden på Holbækmotorvejen, gav mandag morgen meget store problemer for pendler-trafikken mod Roskilde og København på Holbækmotorvejen.

Uheldet skete klokken 6:18, og kun nødsporret var fri på stedet, da redningsberedskabet nåede frem.

- Der var naturligvis et oprydningsarbejde på stedet, og det er jo et ret uheldigt tidspunkt for morgentrafikken, oplyser Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST. Uheldet udløste meget lange køer forbi stedet, og en kraftigt forklænget rejsetid.

Sammenstødet skete ved Gevninge-afkørslen i Lejre kommune, og først klokken 7:04 kunne trafikken igen flyde normalt på stedet.

Det var bilister fra Kirke Hyllinge, Jyderup og Holbæk, der var involveret i uheldet. Ingen kom noget til ved episoden. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App