Trafikdrab uopklaret

Politiet søger fortsat vidner til et trafikdrab på Skovvejen i Nordvestsjælland. Efter en uges efterforskning har politiet kun et enkelt spinkelt spor at gå efter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom trafikdrabet på Skovvejen er uopklaret, har politiet en stor lastvogn med trailer i focus. Chaufføren henvendte sig nogle timer efter trafikdrabet og fortalte, at han passerede ulykkesstedet på det tidspunkt hvor den 17 årige unge mand blev blev dræbt.

-På traileren har vi fundet noget biologisk materiale som godt kan være fra et menneske, men det ved vi ikke endnu, siger vicepolitiinspektør Ove Pedersen, Politiet i Roskilde.

Derfor vil politiet fortsat gerne i kontakt med vidner der har kørt forbi ulykkesststedet omkring det tidspunkt trafikdrabet skete.

-Vi vil gerne i kontakt med alle bilister der kørte på Skovvejen mod Kalundborg, natten til Grundlovsdag den 5. juni mellem klokken 02.20 og 03.20. Alle er velkommen til at kontakte politiet i Roskilde, siger Ove Pederssen.

Roskilde politi kan kontaktes på 46 35 14 48