Tovtrækkeri om Keops

Firmaet Keops bliver afkrævet millionerstatning, efter arbejdet med den nye retsbygning i Næstved stoppede. Nu nægter flere virksomheder at have noget med virksomheden at gøre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den formelle køber af det stærkt forgældede ejendomskoncern, Steen Gude-selskabet Stones Invest, forlangte i går, at handlen skal gå tilbage.

De ville ikke have noget med Keops at gøre.

Nu slår bestyrelsesformanden for sælgeren, den islandske ejendomskoncern Landic Property, fast, at man ikke vil tage selskabet retur.

Det skriver jp.dk.

- Jeg er meget overrasket og skuffet over den måde, Stones Invest opfører sig på i denne sag. Igennem hele købsprocessen har de haft adgang til alle informationer, og de har gennemført en fuld due dilligence af selskabet (økonomisk eftersyn), siger Skarphedinn Berg Steinarsson til jp.dk.

Balladen om den økonomisk trængte store ejendomsudvikler begyndte for nogle dage siden, da TV Avisen havde et indslag fra byggepladsen for den nye store domstol i Næstved, hvor alle byggearbejdere var gået hjem, fordi deres arbejdsgivere ikke havde fået deres betaling til tiden.


Nyhedsoverblik